Forside  Om IMPODAN  Købsvilkår   Indkøbskurv  Cash & Carry  Spørgsmål & svar   Find forhandler

IMPODAN gældende handelsbetingelser  

1. Gyldighed.
Nærværende salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud og leverancer fra Impodan A/S, medmindre andet er skriftligt aftalt.

2. Tilbud, ordre og accept.
Tilbud fra Impodan A/S bortfalder, såfremt overensstemmende skriftlig accept fra køber, ikke er Impodan A/S i hænde inden 30 dage fra tilbudsdagen.

3. Produktinformation.
Alle tekniske specifikationer og illustrationer i kataloger og på hjemmesider er vejledende, og Impodan A/S kan ikke drages til ansvar for eventuelle fejl i dette materiale.

4. Priser.
Priser beregnes ex works og i danske kroner, hvis anden valuta ikke udtrykkeligt er nævnt i ordren. Priser er eksklusiv moms og emballage og er baseret på de ved ordredagen gældende kurser og priser for materiale, lønninger transportomkostninger samt afgifter. Ved ændringer af disse forbeholder Impodan A/S sig ret til at regulere sine priser efter de gældende forhold op til leveringstidspunktet.

5. Betaling.
Betaling sker i henhold til påskrift på faktura. Enhver forsinkelse af betalinger giver Impodan A/S ret til at tilbageholde yderligere leveringer, samt giver Impodan A/S ret til at blive frigjort fra alle øvrige kontraktlige forpligtelser.
Erlægges betaling ikke rettidigt, eller ydes der ifølge aftale kredit, har Impodan A/S krav på forrentning af det skyldige beløb med 2 % pr. påbegyndt måned.

6. Ejendomsforbehold.
Det leverede forbliver Impodan A/S' ejendom, indtil betaling er erlagt fuldt ud.

7. Levering.
Såfremt andet ikke udtrykkeligt er skriftligt aftalt, sker levering ex works.
Medmindre køber selv foranlediger afhentning, afsendes varerne til det af køber anviste sted. Forsendelse sker for købers regning og risiko. Forsikring af købers risiko vedrørende transporten tegnes kun af Impodan A/S, såfremt dette er skriftligt aftalt.
Medmindre andet er aftalt, sker forsendelse snarest muligt efter leveringstiden er indtruffet og ved anvendelse af Impodan A/S´s sædvanlige transportører.

8. Leveringstid.
Såfremt intet andet er aftalt, finder levering sted snarest muligt. I tilfælde hvor leveringstid er aftalt, er levering op til 1 uge før eller efter det stipulerede leveringstidspunkt i enhver henseende at anse for rettidig levering.
Impodan A/S kan kræve udskydelse af leveringstiden i tilfælde, hvor køber kræver forandringer af ordren ved force majeure, jfr. pkt. 14 eller i tilfælde, hvor arbejdet med leverancen må standses eller bliver forsinket ved offentlige pålæg.
Medmindre andet udtrykkeligt skriftligt er aftalt, kan køberen ikke kræve konventionalbod overfor Impodan A/S ved for sen levering.

9. Returnering.
Varer kan kun returneres efter forudgående aftale med Impodan A/S. Returvarer skal være kurante og emballeret i original-emballage og være et produkt som Impodan A/S normalt lagerfører.
Der påregnes et returgebyr, der svarer til de omkostninger, der påføres Impodan A/S ved returneringen.

10. Annullering.
Ordrer kan kun annulleres ved Impodan A/S´ forudgående accept, og med forbehold overfor køber for debitering af de Impodan A/S påførte omkostninger, dog minimum 10 % af fakturaværdien for den annullerede ordre. Kundespecificerede ordrer kan ikke annulleres.

11. Mangler.
Impodan A/S forpligter sig i en periode på 12 måneder fra fakturadato at afhjælpe eventuelle fejl og mangler ved det leverede ved reparation eller omlevering efter Impodan A/S´ valg.

Impodan A/S´ forpligtelse til afhjælpning af mangler er betinget af, at køber beviser, at det leverede materiel er mangelfuldt, herunder doku-
menterer, at materiellet er opbevaret, installeret, anvendt og vedligeholdt korrekt og i overensstemmelse med de af Impodan A/S leverede forskrifter. Impodan A/S forpligtelse til køber omfatter ikke sliddele, rør og slanger.
Reparationen foretages hos køberen/leveringsadressen, medmindre Impodan A/S finder det hensigtsmæssigt, at den mangelfulde del eller eventuelt materiellet returneres, således at reparationen kan foretages hos Impodan A/S eller underle-verandør.
Impodan A/S´ forpligtelse omfatter alene arbejdsløn og materialer, der er direkte forbundet med afhjælpning af manglen. Alle andre omkostninger, der er forbundet med en opstået mangel, herunder transport, ventepenge, diæter, logi samt omkostninger ved blotlæggelse eller tilgængeliggørelse af defekte dele, er Impodan A/S uvedkommende.
Herudover påtager Impodan A/S sig ikke yderligere ansvar for leverancerne, hvorfor køber ikke kan hæve købet, kræve forholdsmæssigt afslag eller erstatning eller tilbageholde købe-summen helt eller delvist.

12. Reklamation.
Reklamation over mangler ved en leverance skal ske skriftligt uden ugrundet ophold, efter manglen er eller burde være kon-stateret.
Uanset reklamationens art må ingen vare returneres uden aftale med Impodan A/S. De af Impodan A/S accepterede reklamationer krediteres kun efter nærmere aftale.
Køber er forpligtet til at dække Impodan A/S' omkostninger ved købers reklamation over mangler, i det omfang reklamationen er ubegrundet, eller der i øvrigt er tale om mangler, som Impodan A/S ikke er ansvarlig overfor.

13. Produktansvar.
Impodan A/S er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af Impodan A/S eller andre personer, som Impodan A/S har ansvaret for. Erstatninger for personskade kan aldrig overstige det i dansk ret til enhver tid gældende erstatningsniveau.
Impodan A/S er på samme betingelser, som gælder personskade, ansvarlig for skade på fast ejendom og løsøre, dog kan erstatningen aldrig overstige det til enhver tid gældende maksimumbeløb i den af Impodan A/S tegnede produktansvarsforsikring.
I den udstrækning Impodan A/S måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køber forpligtet til at holde Impodan A/S skadesløs i samme omfang, som Impodan A/S´ ansvar er begrænset efter nærværende leveringsbetingelser.
Dersom tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.
Impodan A/S og køber er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af leverancen.
Impodan A/S er i enhver henseende ikke ansvarlig for indirekte skader og tab, såsom driftstab, tidstab, tabt avance eller andre lignende tab.

14. Ansvarsfrihed (force majeure).
Impodan A/S er ansvarsfri på manglende eller forsinket opfyldelse af aftalen, som skyldes force majeure, krig, optøjer, borgerlige uroligheder, regeringsindgreb eller indgreb af offentlige myndigheder, ildsvåde, strejke, lock out, eksport- og/eller importforbud, manglende eller mangelfulde leverancer fra underleverandører, mangel på arbejdskraft, brændsel, drivkraft eller nogen anden årsag, som ligger udenfor Impodan A/S´ kontrol og leveringen af det solgte.
Såfremt mangelfri eller rettidig levering hindres midlertidigt ved en eller flere af de ovennævnte omstændigheder, udskydes leveringen i et tidsrum svarende til hindringsforholdene. Levering til den således udskudte leveringstid anses i enhver henseende for rettidig.

15. Tvister og lovvalg.
Enhver tvistighed mellem parterne skal afgøres efter dansk ret ved indbringelse for Retten i Nykøbing Falster eller ved voldgift efter Impodan A/S´ valg.
Vælges voldgift, skal voldgiftsretten nedsættes med 3 medlemmer, der alle udpeges af Præsidenten for Østre Landsret. Et af disse medlemmer skal opfylde betingelserne for at være dommer, hvorimod de øvrige medlemmer skal være fagligt kvalificerede vedrørende tvistens genstand.

Pris og betaling
I denne butik kan du bestille og betale via:
- Forudbetaling via bank
- Visa/Dankort
Alle priser i Impodan A/S - på web-adressen http://www.impodan.dk er vist eksklusiv og inklusiv Moms.

Impodan A/S
Tuemosevej 4
4850 Stubbekøbing

TLF.: +45 54 49 30 50
Fax: +45 54 49 30 52
e-mail: info@impodan.dk